Price Comparison Results
20m til hav og strand. Atmosfære, plads og ro.
Host Contact Options
Upgrade your account to access host contact information.
Get better deals with direct booking options.
Vores skønne hus ligger lige ned til Storebælt. Fra den østvendte terrasse, hvor der er god udsigt til Langeland og Storebæltsbroen, er der 20 meter til vandkanten. Vi bor i et idyllisk gammelt fiskerleje, hvor atmosfæren blomstrer. Der er fin badestrand, med nærliggende badebro og grønt offentligt areal samt rig mulighed for lystfiskeri. Fantastisk natur og fred og ro. Stedet byder på mange gode vandre- og cykelture. 2 km væk er der restaurant, badeland, kiosk, legeplads mm. Huset er bygget i 1934 af Franks farfar, ålefisker og tolder Hans Peder Jensen. Frank har ført fiskerierhvervet videre og driver stadig bundgarnsfiskeri som i gamle dage. Huset er meget lyst og rummeligt og indeholder på 1. sal to værelser. Det ene med trekvart-seng samt 2 juniorsenge og 1 babyseng. Det andet med dobbeltseng. I stueplan et værelse med trekvart-seng, stor stue med sovesofa, 65" smart tv, Sonos højttaler, køkken med stort vinduesparti med fantastisk udsigt over havet. Bag de franske døre er en stue med klaver og sovesofa til 2 personer. Desuden en masse legetøj og spil. Der er stor entre, bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, store "tøj-tørrere" og skabsfryser med 3 skuffer. Badeværelset har to separate brusere, Sonos højttaler og dør ud til terrasse. Der er brændeovn. Havemøbler, parasol og grill er til fri afbenyttelse ligesom den store nedgravede trampolin foran huset. Her er ro til sjælen, kun brudt af mågernes skrig og bølgernes brusen. Der er mulighed for afslapning og familiehygge med masser af plads og udfoldelsesmuligheder for både voksne og børn. Lige ved siden af huset, mod syd, er der et stort offentligt græsareal til leg og eksempelvis drageopsætning eller boldspil. Stranden indbyder til en frisk dukkert og med det til tider lave vand, med sandrevler, er det ideelt også til de mindste børn. Der findes en badebro ca. 100 meter fra huset. Hele huset er til gæsternes rådighed samt haven og stranden. Vi bor i annekset ved siden af og bruger haven bag huset og foran udhuset. I som gæster har hele huset til rådighed, træterrassen mod stranden (øst), græsplænen ved stranden, stranden, terrassen bag huset (vest) samt p.pladsen ved huset, hvor der er plads til min. 3 biler. Vi har diverse private ejendele i huset, men der vil være rigeligt med ledig skabsplads til jer gæster. Havet ud for huset er et attraktivt fiskeområde for lystfiskere og ved vores fiskerenseplads kan I ordne jeres fangst. Der er utallige muligheder for aktiviteter i området. Tag en vandretur i den varierede natur og f.eks. en cykeltur (husk selv at medbringe cykler)til den lille hyggelige havneby Lundeborg, hvor frokosten kan indtages på havnens lille restaurant. På vejen kan man slå et smut omkring herregården Hesselagergård og Broholm slot, hvor HC. Andersen havde sin gang. Klintholm Kalkgrave byder på endnu mere natur. Her kan man være heldig at se en snog og høre klokkefrøerne i de små vandhuller, mens man spiser sin medbragte mad ved et af bord/bænkesættene og børnene "bestiger" de udfordrende "bjerge". Hvis nærmiljøet ikke er nok, kan man køre til Nyborg (17km) Svendborg (25km) eller Odense (40km.) Egeskov slot er et must, hvis man er på Fyn. Her skal man sætte en hel dag af for at nå at se det hele. I den hyggelige havneby Kerteminde ligger Fjord og bælt centret som er en oplevelse for alle. I Trollegade ligger Vaffelhuset, hvor man kan købe en go' gammeldaws isvaffel, der er værd at stå i kø efter. Ca. 2 km mod syd ligger Bøsøre Strandcamping. Her er restaurant, minigolf, fodboldgolf, badeland, kiosk, legeplads, hesteridning mm. 7 km mod vest ligger Hesselager med Menu købmand, benzintank, mekaniker, apotek og pizzaria. Nærmeste hæveautomat er i Ørbæk eller Nyborg Den nemmeste måde at komme rundt på er med bil, da der f.eks er 7 km til nærmeste dagligvarebutik Vand, varme, el og 1 håndklæde pr. person er ligeledes inkluderet i prisen. Der er køkkenrulle, toiletpapir, viskestykker, karklude, opvaskermiddel, håndsæbe, opvaskertabs til jeres disposition. I køkkenet finder I flere af vores madvarer. Dem må I gerne bruge af, hvis I lige mangler lidt krydderier, olie, mel eller andet. Sengene er redt ved ankomst og vi bliver super glade, hvis I vil lægge sengetøj og håndklæder til vask før i tjekker ud. Normalt er der kat i boligen, men når der er gæster, er de sammen med os i annekset. Der forefindes 2 høje stole til baby samt legetøj til børnene. Der er bolde og forskellige cykler til små børn. Desuden har vi en masse brætspil, som også må benyttes.
Amenities
Community Book-Direct Links
Reviews
Location
Denmark · Region of Southern Denmark · HesselagerGot questions?
We are eager to hear from you whether you need to contact our support team, speak with our founders, or simply want to say hello.