Price Comparison Results
Fantastisk luksus sommerhus ved Roskilde Fjord
Arkitekttegnet sommerhus “Great Gardens” på første række med panorama udsigt til Roskilde Fjord. Perfekt til afslappende ferie for store familier med og uden børn, eller til kærestepar der trænger til at forkæle sig selv med en weekend get-away i luksuriøse og romantiske omgivelser. Huset er velegnet til 8-11 personer og kan benyttes året rundt. Huset er allergivenligt. Ikke-ryger. Området byder på masser muligheder for sightseeing, vandreture og total afslapning (kun 45 km fra København). Huset (125 kvm) er arkitekttegnet i forskudte plan med store vinduespartier ud til vandet. Det åbne og lyse køkken/alrum er forhøjet og har direkte adgang til den store overdækkede terrasse med skøn fjordudsigt. Køkkenet er fuldt udstyret med keramisk kogeplade, ovn, mikroovn, køleskab, kaffemaskine, elkedel m.m. Opholdsstuen er forsænket og har ligeledes direkte adgang til fliseterrasse, også med 180 grader panoramaudsigt. Her findes sofaarangement, brændeovn, TV/DVD/CD afspiller med surround sound samt internet/wifi. I pejsestuen findes en indbygget dobbelt udtrækningsseng bag CD-reolen til ekstra sovepladser! Huset har tre soveværelser, herunder et master-bedroom (dobbeltseng), gæstesoveværelse (dobbeltseng) samt børneværelse (3-personers køjeseng). Alle værelser er med havedøre til haven og morgensolen! Derudover findes der en hems til hygge eller til sovepladser til hygge eller til ekstra sovende gæster uden højdeskræk. Det store luksusbadeværelse indeholder dobbelt bruseniche, spa til to, lækker sauna med plads til fire, samt vaskemaskine og tørretumbler. Det andet badeværelse indeholder bruseniche til én. Sommerhuset har en stor have med trampolin og et stort græsareal til boldspil og leg (2600 kvm grund), og en perfekt beliggenhed lige ned til den børnevenlige fjordstrand ved Store Havelse. På terrassen forefindes kulgrill og havemøbler til 10 personer samt to liggestole. Huset har i september 2021 fået installeret to varmepumper, hvilket giver et markant lavere elforbrug for gæsterne, end den tidligere opvarmningskilde, som udelukkende var el-gulvvarme. Nu har gæsterne valget imellem de to varmekilder, eller en kombi med fx varme i gulvet i badeværelserne. Gæsterne har adgang til hele huset og skuret, med undtagelse af depotet som har adgang fra parkeringspladsen. Inde i huset er der et par skabe, der benyttes til private ting, er markeret med et "private"-skilt på indersiden af skabslågen. Legetøj på børneværelset er til fri afbenyttelse. Rengøringsartikler findes på stedet. Basisting såsom opvaskemiddel, cremesæbe, toiletruller, køkkenruller, bagepapir etc. findes på stedet. Håndklæder, viskestykker og karklude forefindes også på stedet. Sengetøj og lagener skal medbringes hjemmefra, eller kan lejes for 150 DKK pr. person. Jeg er tilgængelig for spørgsmål over telefonen eller via airbnb-app’en under hele opholdet. Spørg hellere en gang for meget end for lidt. Jeg har et lager af toiletpapir, sæbe osv, som jeg kan guide jer til at finde i tilfælde af at I løber tør:) Huset ligger på en stor grund med dejlig have og en romantisk sti lige ned til fjorden. Området er meget fredfyldt og passer perfekt til at komme ned i gear med lange gå- eller løbeture på stranden eller leg med børnene i vandkanten. Der ligger også et shelter til en hyggelig picnic eller lign, hvis man går til højre op af stranden. Vandet bliver først dybt ca. 200 meter ude, og stranden er derfor meget børnevenlig. Se også min “guidebog” om udflugtsmål på airbnb. Det er lettest at komme til huset med bil. Fra København kører man nordpå af Hillerødmotorvejen (16) kører fra ved Farum C af afkørsel 10 og til venstre af rute 207. Når man kommer til rundkørslen ved Frederikssund, drejer man fra 1. vej i rundkørslen. Dernæst 6 km nordpå af rute 211, indtil man når rundkørslen ved Store Havelse. Kør fra 3. vej i rundkørslen ned af Store Havelse Strandvej, dernæst til venstre af Peder Andersens Vej og til højre af Fjordvænget ned imod vandet, hvor man drejer fra ved Granvænget. Med offentlig transport, tages S-tog til Frederikssund station. Herfra bus 320R imod Helsinge station. Stå af ved rundkørslen ved Store Havelse og gå resten af vejen. Det tager 10-15 min. I anmeldelserne af huset har vores gæster for det meste været utroligt glade og tilfredse med det smukke hus, de mange faciliteter, den store have og de smukke omgivelser ned til fjorden og solnedgangene. To ting der har har været enkelte bemærkninger til, har været det høje elforbrug pga. el-gulvvarme, og at rengøring af huset krævede en del, da huset er forholdsvist stort. De to punkter har vi fjernet nu:-) Nu indgår slutrengøring i opholdet, så I kan holde ferie fra start til slut. Fra september 2021 er der mulighed for at opvarme huset med varmepumpe/air conditioner i vinterhalvåret:-) Det giver store besparelser på elforbruget, sammenlignet med el-gulvvarme, som var den tidligere varmekilde, hvilket giver et meget mere rimeligt elforbrug. For at få gavn af dette, anbefales det derfor som udgangspunkt at holde gulvvarme-termostaterne på minimumstemperaturen på 5-8 grader og i stedet opvarme huset med de to varmepumper så vidt muligt. Evt. kan man lade de to termostater i badeværelserne være tændt, så man får gulvvarme i disse rum, hvis det ønskes at have varme i gulvet. Det er selvfølgelig også tilladt at bruge brændeovnen. I så fald skal I selv medbringe brænde og avispapir til optænding. Der forefindes optændingsbrikker i huset. Om sommeren kan man nedkøle huset med de to air conditioners, hvis det ønskes, men vær opmærksom på, at det øger elforbruget. Før I booker opholdet skal I være opmærksom på følgende vilkår for opholdet: Huset er et ikke-ryger hus. Der må hverken ryges indenfor eller udenfor huset (heller ikke e-cigaretter)! Dvs. der må ikke indkvarteres nogen rygere i huset! Kæledyr må ikke medbringes. Ingen fester og events på stedet. Huset har forskudte plan og er derfor ikke handicap-venligt. Prisen er ekskl. el- og vandforbrug, hvilket afregnes via airbnb efter opholdet. I aflæser selv elmåleren ved indtjekning og udtjekning. Vi sørger for at aflæse vandforbruget før og efter jeres ophold. I skal ikke selv gøre rent, men blot efterlade huset pænt og ryddeligt, have vasket op og tømt skraldespandene. Der betales et rengøringsgebyr på 1200 DKK i forbindelse med opholdet, som er inkl. i den pris I får opgivet. Sengelinned og lagener medbringer I selv, men disse kan lejes for 150 DKK per person for hele opholdet. Håndklæder, viskestykker, karklude, cremesæbe, madolie og krydderier osv. haves i huset. Vær opmærksom på, at den 3-personers køjeseng i børneværelset kan klare en maksimal vægt på 70 kg i overkøjen og 70 kg i underkøjen. Vi holder meget af vores hus. Huset indeholder mange sarte træoverflader af afrikansk valnød i både køkken, badeværelser og alle vindueskarme. Disse kan ikke tåle, at der ligger vanddråber i længere tid. Derfor bedes der tørres af med det samme, hvis der spildes vand. På forhånd tak:-) Se i øvrigt husmanualen for tips om boligen. Huset har adgang til både trådløst og kablet internet. TV har adgang til mange danske kanaler via Yousee’s app og DRTV appen. Der er også en DVD/CD afspiller, som kan afspille lyd med surround sound. Således kan DVDer og CDer medbringes hjemmefra. Vi har også DVDer og CDer til fri afbenyttelse på stedet.
Amenities
Community Book-Direct Links
Reviews
Location
Denmark · Capital Region of Denmark · ØlstedGot questions?
We are eager to hear from you whether you need to contact our support team, speak with our founders, or simply want to say hello.