Price Comparison Results

Map pinDenmark · Region Zealand · Munke Bjergby
0.0 · No reviews
No photo yet
Can't fetch photos :(
To huse i midt i skøn natur - 50 min fra KBH
Calendar
Calendar
Users
1 Night
AirbnbAirbnb
avg/night
Booking.comBooking.comExternalLink
VrboVrboExternalLink

Find Book Direct Options

Manage this Rental?
Airbnb

To huse i midt i skøn natur - 50 min fra KBH

Room TypeRoom type
Entire home/apt
GuestsWithClothesHangerGuests
10
BedroomBedrooms
4
BathroomBathrooms
2

Skøn og fredfyldt oase nord for historiske Sorø med to store huse bundet sammen af terrasse. Især velegnet til fler-familie-ferie eller ferie sammen på tværs af generationer med børneleg i haven og hvidvin på terrassen - skriv endelig hvis I kun er interesserede i det ene hus, så finder vi også ud af det:) De mange opholdsrum både inde og ude gør, at der er mulighed for at være sammen uden at sidde lårene af hinanden - og så er der kun en lille time til København. To huse på stor matrikel med solrig have afskærmet af træer og krat. Vi bruger selv huset meget og indretningen bærer præg af at det er vores ‘andet hjem’ - og vores store interesse for kunst, rejser, litteratur og musik. Hovedhuset er gedigent og i svensk stil m åben stue/spiseplads/køkken samt to gode soveværelser og dejligt badeværelse m. brus, gulvvarme og pusleplads. I stuen er der brændeovn til hyggelige aftener med brætspil eller en sjus og en god LP på anlægget. Sofaen kan slåes ud og giver 2 sovepladser. Der er også varmepumpe, som hurtigt varmer rummet op en kølig morgen. Køkkenet har basisfaciliteter, gaskomfur, ovn, køleskab, fryser og opvaskemaskine; nothing fancy, men det er rent og fungerer helt fint. Det andet hus er også rummeligt og indrettet med to soveværelser, fint badeværelse med vaskemaskine samt stor opholdsstue m. spiseplads, brændeovn samt the-køkken m. køleskab, mikroovn og kogeplader. Igen: Nothing fancy, men der er masser af plads og rart at være. De to huse er bundet sammen af en stor og solrig terrasse og der er have m plads til et spil kongespil eller stangtennis på græsset, gyngestativ samt carport m. brændeskur på bagsiden. Derudover er der bålplads med udsigt til solnedgangen - og masser af stjerner og stjerneskud en lun augustnat eller en iskold og stjerneklar vindernat. Vi er ikke koblet til bredbåndsforbindelse, men der er ok 4G-signal på matriklen. Bygningerne er velholdte inde som ude og da vi selv bruger husene meget, er det vigtigt for os, at der er godt og rart at være - både for unge i alder og ... unge i sind;) Når I ankommer vil sengene være redt og der vil ligge håndklæder klar. I vil nok også finde en forfriskning i køleren eller på køkkenbordet, så I behøver ikke foretage jer andet end at stille taskerne, smække benene op og nyde livet og hinanden. Derudover: Der kan sagtens være mere end 10 i huset, men det er de reelle sengepladser, der er - men der kan sagtens lægges madrasser på gulve eller sættes telte i haven. Hvis I er flere end 10, så skriv - det finder vi ud af:) I må meget gerne have kæledyr med, men de må ikke være i vores møbler eller senge. Vær også opmærksom på, at haven ikke er indhegnet og der er rådyr, fasaner og harer i haven - bare så King ikke stikker helt til skovs. Skriv endelig hvis i I har spørgsmål:) Badesø i grusgrav nedenfor matriklen SMS mig gerne - så svarer jeg så hurtigt jeg kan; ring hvis det haster med svar:) Vi ligger i et lille sommerhus-område lige bord for smukke, historiske Sorø, som har et kulturliv m. bl.a. koncerter og lokal biograf - og gode spisesteder (Støvlet Katrines Hus kan anbefales). Området byder også på smukke vandreture i fredskov eller i istidslandskabet, hvor man kan være heldig at opleve sjældne plante- og dyrearter, fx bor der klokkefrøer og strandtudser i 'vores' sø - begge arter er fredede, og man kan høre dem ved tusmørketide. Der er 10 minutter til handlemuligheder enten i Rema/Fakta i Stenlille SuperBrugsen/Netto i Dianalund eller Meny/Fakta i Sorø. Derudover er det værd at ose gennem Sorøs hyggelige og velbevarede centrum med de mange specialbutikker, snuppe en is på vejen hos Emils Chokolade (som kører med halve kugler - genialt!) og ende ude ved akademiet, som ligger ned til den fantastiske Sorø Sø, hvor man kan se om ikke cafeen har åben til en kop kaffe. Der er også gode muligheder for vandring og mountenbike-tracks for både øvede og novicer - og så kan man sejle op ad Susåen - eller bare tage en sejltur på Tyrstrup eller Sorø Sø. Kør hertil i bil - eller tag toget til Sorø station og hop på en bus videre til Munke Bjergby, bussen holder 1000 m fra matriklen. Det er nemt at komme hertil med offentligt transport👍 Brug huset, som var det jeres eget - hav det godt og fedt, mens I er her. Derudover: Behandl vores ting, som I behandler jeres egne; men vi har det også meget sådan ‘glas og tallerkner går i stykker - shit happens’. Læg en seddel hvis noget er gået i stykker. Ting I gerne må være ekstra omhyggelige med at passe på: - Mange af vores køkkenting er taget med hjem fra udlandsrejser og betyder meget for os, så køkkenting med/af træ og støbejern må I gerne vaske i hånden - Plader og pladespiller er vi meget glade for - så helst ingen børnefingre på selve vinylen Ellers ikke andet end: Lev, spis, elsk!

Amenities

AirConditioningAir conditioning
KitchenKitchen
LaundryLaundry - washer
LaundryLaundry - dryer
ParkingParking space
TV
TV
Heat
Heat
Desk/Workspace
Desk/workspace
Fire Place
Fireplace

Are you the host of this property?

Verify your listing to get bookings faster - sort higher, get direct guest inquiries, and add your preferred direct booking link. It's Free!
I am the hostWhy Verify?

Reviews

0.0 · No reviews
Airbnb

Location

Map pinDenmark · Region Zealand · Munke Bjergby
Faq Vector

Got questions?

We are eager to hear from you whether you need to contact our support team, speak with our founders, or simply want to say hello.