Enestående lille tårn med fantastisk udsigt
Antikt lille liebhavertårn med panoramisk udsigt over pontina sletten og Middelhavet i den hyggelige landsby, Norma. Tårnet er i to etager med egen lille have og tagterrasse. Nederste etage: Køkkenalrum med udgang til 15 m2 bjerghave, lille bassin med koldt- & varmt vand m.m. Øverste etage: soveværelse med havudsigt fra sengen samt badeværelse. Egen tagterrasse på 15 m2 med 300 grader udsigt. Det lille tårn er for to personer. Der er fuldt udstyret køkken tårnet og aircon i soveværelse. Bjergets naturlige kølighed i køkkenalrum, pejs og gulvvarme i køkkenalrum samt begge badeværelser. Musikanlæg i begge etager af tårnet. Grill og krydderurter i have og tagterrasse. Der er fri parkering 50 meter fra huset i den ellers bilfri historiske by. Vi er altid behjælpelig med gode råd og evt. guiding i nærområdet, hvis det ønskes. Vi taler italiensk, engelsk, spansk, tysk og dansk. Huset ligger i den lille hyggelige og livlige historiske landsby, Norma. Norma byder på adskillige gode restauranter, pizzarier, caffeer og alle madbutikker til indkøb få minutters gang fra huset. Endvidere sportsbaner, friluftsbad, rideskole, vandreruter samt de meget velbevarede ruiner og arkæologiske udgravninger af den antikke by Norba 100 m fra Norma. Norma er endvidere kendt som et af de bedste steder i Europa til paragliding, hvilket kan prøves med instruktør. Flere andre små bjergbyer, vingårde og olivenpresserier i nærområdet er absolut et besøg værd. Centrum af Rom nåes på en time samt Firenze og Napoli på 2-3 timer. Godt en halvtimes kørsel til gode og ikke overfyldte strande. Om vinteren halvanden time til gode skisportssteder i Abruzzo. Det er absolut en fordel at have en bil i området. Men der kører bus hver time til den nærmeste togstation i Latina (20 min.). Fra Latina tager det 30 min. med tog til centrum af Rom (Termini). Fra Termini går der tog til Roms lufthavnen Fiumicino hvert 20. min. Toget fra Termini til Fiumicino tager 40 min. 1-2 timer til Napoli og Firenze - afhængigt af hvilken slags tog man vælger.
Amenities
Community Book-Direct Links
Reviews
Got questions?
We are eager to hear from you whether you need to contact our support team, speak with our founders, or simply want to say hello.